Jeg blev uddannet som tegnsprogstolk i 2004 på Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation, KC i Århus. Siden da har jeg arbejdet i mange år med HR, ledelse og koordinering af tolke, hvilket har givet mig en bred forståelse for tolkebranchen og dens behov.
Gennem mit arbejde har jeg opnået omfattende kompetencer inden for tolkning til og fra tegnsprog samt tegnstøttet kommunikation. Derudover har jeg stor erfaring med fjerntolkning via forskellige platforme og har taget en efteruddannelse som fjerntolk.
Jeg vil altid gerne være behjælpelig med at skaffe en anden tolk, hvis ikke jeg selv har mulighed for at tolke.