Inger Calundan 2018-02-27T22:16:54+01:00

Jeg er en del af virksomheden Tolk&Co. Tolk&Co er en tomandsvirksomhed bestående af mig og Astrid Meller Donatsky – en virksomhed fyldt med engagement og ekspertise med fokus på kvalitet og tryghed i den formidling, vi leverer. Vi leverer primært tolkning på Sjælland, men varetager også opgaver i resten af Danmark og udlandet.

Jeg er uddannet som Tegnsprog – og MHS-tolk i 2003 og har nu 15 års erfaring med mig. Jeg har arbejdet i forskellige firmaer og som hustolk inden jeg i 2012 sprang ud som selvstændig. Derudover arbejder jeg som nyhedstolk på Tegnsprogskanalen og fungerer også som censor på tokeuddannelsen. Jeg er også at finde på DNTMs leverandliste i konsortiet De7.

Jeg elsker mit arbejde som tegnsprogstolk. Kommunikationen mellem dansk og dansk tegnsprog er blevet min passion og noget, der til stadighed kan fascinere mig. Jeg bliver aldrig færdig med at dykke ned i sprogene og fordybe mig i, hvordan man kan gøre tegnsprogs – og stemmetolkning endnu bedre.

Jeg er meget bevidst om samspillet mellem brugerne i en tolkesituation og de kulturer, som er repræsenteret – det er en forudsætning for at kommunikationen kan fungere optimalt. Derudover sætter jeg en stor ære i at være velforberedt og prøver altid at tilgodese kundernes ønsker og behov bedst muligt.

Jeg har stor erfaring med stemmetolkning, tolkning til dansk tegnsprog. Derudover har jeg kompetencer til at tolke fra norsk og svensk til dansk tegnsprog.

Så har du brug for en professionel, erfaren og velkvalificeret tegnsprogstolk, så er du kommet til det helt rette sted

Sprog & kompetencer