Tina Dreymann 2024-11-28T11:13:16+01:00

Jeg er uddannet Tegnsprogstolk fra Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation – KC Aarhus i 2007. Siden jeg blev uddannet, har jeg arbejdet fuld tid indenfor faget. Jeg startede som selvstændig tegnsprogstolk i december 2019.

Jeg bor i Brejning mellem Vejle og Fredericia, og dækker primært tolkeopgaver i Trekantsområdet, men alle henvendelser er naturligvis meget velkomne.

I min tid som tolk, har jeg tolket både fødsel og bisættelse – og alt derimellem. Den alsidige hverdag giver mig energi.

Jeg kan godt lide at udvikle mig og lære nyt:

  • I 2012 supplerede jeg med uddannelsen som skrivetolk.
  • I 2019 deltog jeg i et kursus i tolkning indenfor psykiatrien.
  • I 2022 har jeg gennemført 2 dages kursus omkring CEFR. CEFR er den europæiske referenceramme for sprog. Gennem kursusdagene har jeg kvalificeret mit arbejde med tegnsprog som tillært sprog.
  • I efteråret 2022 deltog jeg i Den Danske Korrekturlæseruddannelse for at styrke mit skriftlige dansk. (Teknologisk Institut Aarhus)
  • I sommeren 2024 færdiggjorde jeg min diplomuddannelse i vejledning. Jeg kan derfor nu også kalde mig professionel vejleder af børn, unge og voksne. (DUEK, UC SYD)

Sprog & kompetencer